Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk politiker, økonom og socialminister

Født søndag den 1. september 1929 i København
Død onsdag den 7. oktober 2015

Mini-biografi: Var søn af en kemigraf, blev 1948 student fra Frederiksberg Gymnasium og 1955 cand.polit. Fik derefter ansættelse som sekretær i Socialministeriet, blev 1958 forskningsassistent ved Socialforskningsinstituttet, 1962 forskningsleder. Udgav 1964, efter grundige undersøgelser, 1. og 2. bind af Fysisk handicappede Danmark og 1966 4. bind. Underviste fra 1958 i socialpolitik på Københavns Universitet, 1959-60 i Danmarks Statistik og var 1962-72 lektor. Bent Rold Andersen udnævntes 1972 til professor i arbejdsmarkedspolitik og socialpolitik ved Roskilde Universitetscenter og blev 1975 leder af amtskommunernes og kommunernes forskningsinstitut. Fik tildelt adskillige tillidshverv, var bl.a. konsulent i sociale spørgsmål for Grønlandsministeriet, formand for Det Økonomiske Råd, for udvalget vedrørende lønmodtagernes medejendomsret, for ældrekommissionen og den danske ICSW-komité. Leverede bidrag til samleværker, skrev artikler i tidsskrifter om sociale problemer og udgav flere bøger som Ældrepolitik på afveje, Nyere målsætninger i socialpolitikken og lærebogen Grundprincipper i socialpolitikken. Afløste i 1982 Bent Hansen som socialminister i regeringen Anker Jørgensen, meldte sig 1999 ud af Socialdemokratiet, var 2007-09 medlem af Det Radikale Venstre, fra juni 2012 af Enhedslisten. Sad fire år i Næstved byråd for listen Forny Næstved. Rold Andersen modtog Ældrerådenes hæderspris, fik Lundbeck-prisen 2 gange og blev i 1998 æresdoktor ved Kwansei Gakuin universitet i Osaka, Japan.