© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Bernhart (Bernhard) Ulrich Middelboe | Dansk søofficer Født onsdag den 16. november 1768 i Aarhus Død tirsdag den 25. oktober 1825 i København |
Mini-biografi: Var søn af biskop Stephan Middelboe samt farfar til maleren Bernhard Middelboe. Kom som 10årig ind som frivillig ved søværnet, blev i 1782 kadet, i 1789 sekondløjtnant, gjorde i årene 1793-95 tjeneste i Holland, vendte syg hjem til Danmark og blev i 1796 udnævnt til premierløjtnant. Gjorde nu tjeneste ved den glückstadtske ekvipage, blev siden ansat ved indrulleringen i Aabenraa, havde i 1799 kommandoen på skonnerten Den Aarvaagne i Caribien og kom i kamp mod en engelsk kaper. Bernhard Middelboe blev ved hjemkomsten sendt til indrulleringen i Randers, var under Slaget på Reden i 1801, chef for stykprammen Søhesten, mistede 25 af 74 besætningsmedlemmer, mens 22 blev såret og måtte overgive sig. Blev i 1804 kaptajnløjtnant og var under Københavns bombardement i 1807 chef for batteriet Prøvestenen. Middelboe mistede ved bombardementet, alle sine ejendele og værdier, måtte derfor optage et lån for at kunne forsørge familie samt husstand, som bestod af 11 personer. Blev i 1810 kaptajn, fik sin afsked 1815 på grund af nedskæringer i forsvaret og fik året efter titel af kommandørkaptajn. Var gift med en søster til skuespiller samt oversætter Peter Foersom. |
|