Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk dekorationsmaler

Født torsdag den 11. oktober 1832 i København
Død onsdag den 21. marts 1888 i København

Mini-biografi: Var søn af en bagermester, modtog 1845-51 undervisning på Kunstakademiet i København, var 1847-52 i malerlære og arbejdede efter uddannelsen i Tyskland samt Østrig, som dekorationsmaler til 1857. Fik ved hjemkomsten arbejde ved bl.a. udsmykningen af Georg Carstensens forlystelsesetablissement: "Alhambra" på Frederiksberg og afleverede i 1858 sit mesterstykke, et grisaillemaleri efter Thorvaldsen. Bernhard Schrøder nedsatte sig samme år som selvstændig malermester, havde bl.a. en stor produktion af imiteret gyldenlæder til brug ved væg- samt loftsdekorationer og virksomheden blev snart et af Københavns mest fremgangsrige udsmyknings- samt maleretablissementer. Udover fastansatte svende fik man velrenommerede kunst- og dekorationsmalere ansat til at udføre rumudsmykninger til de enkelte opgaver. Maleren C.N. Overgaard stod som kunstnerisk konsulent for virksomheden, der fik store opgaver, bl.a. ved opførelsen af Frederiksborg Slot og Christiansborg Slot. Schrøder havde desuden et succesfyldt samarbejde med sin bror, arkitekten Johan Schrøder samt arkitekterne Vilhelm Dahlerup og Ferdinand Meldahl. Forretningen blev i 1886 overtaget af Nielsen og Hansen og videreført under navnet Bernhard Schrøder, Nielsen & Hansen, senere som Robert Rasmussen. Schrøder modtog en sølvmedalje ved Industriudstillingen i København 1872, fortjenstmedalje ved Verdensudstillingen i Wien 1873 guldmedalje på Verdensudstillingen i Paris 1889 og guldmedalje ved Verdensudstillingen i Chicago 1893.