© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Berthel Kristensen f. Christen Berthel Christensen | Dansk skoledirektør Født fredag den 30. maj 1890 i Løsning, Hedensted Død torsdag den 28. august 1958 |
Mini-biografi: Var søn af en arbejdsmand, fik efter endt skolegang en kontoruddannelse, besluttede sig for at skifte karriere og tog 1912 lærereksamen i Jelling. Var derefter ansat som lærer ved Grundtvigs Højskole i Lyngby et år, kom til Jernved 1914 og til Vejgaard 1915. Berthel Kristensen blev i 1933 overlærer ved Vejgaard Vestre Skole og 1940 udnævnt til skoledirektør i Aalborg, sad på posten til 1956. Var fra 1922 medlem af Vejgaard menighedsråd, af værgerådet 1922-29, af sognerådet 1929-41 og var sognerådsformand 1929-40. Sad i bestyrelsen for Fællesorganisationen af Landkommuner med bymæssig Bebyggelse 1932-40, i amtsrådet 1935-50, Aalborg amts skoledirektion 1935-50, bestyrelsen for Aalborg Amts Sognerådsforening 1937-41, i den store skattekommission til 1941 og i kommissionen angående særlig uddannelse af kommunale tjenestemænd til 1948. Var medlem af bestyrelsen for Sygehusforeningen i Danmark, kasserer for Amtsrådsforeningen i Danmark til 1950, medlem af bestyrelsen for Skoleinspektørforeningen 1941-50 og kasserer i Aalborg amts skolecentral. Blev i 1951 den første formand for bestyrelsen for Aalborg studenterkursus, varetog posten i 5 år og blev i 1958 æresmedlem Vejgaard Boldspilklub. |
|