© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Søren Bertil Jacobsen | Dansk jurist og ministerråd Født onsdag den 22. august 1923 i København Død torsdag den 24. juli 2003 |
Mini-biografi: Var søn af en revisor, blev i 1942 student fra Østersøgades Gymnasium, læste jura og tog kandidateksamen i 1951. Var under besættelsen aktiv i modstandsbevægelsen og var tilknyttet en militærgruppe på Østerbro. Fik efter sin eksamen ansættelse som faglig sekretær i Forsvarsministeriet, blev i 1953 sekretær, 1957 fuldmægtig, 1963 kontorchef og var i årene 1967-93 afdelingschef. Bertil Jacobsen sad som sekretær og siden som medlem af Forsvarets Materielnævn i årene 1953-69, var medlem af Forsvarsudvalgets Sekretariat 1954-60, 1964-67 sekretær for Forsvarsudvalget og 1972-74 chef for Forsvarsministeriets særlige rationaliseringsafdeling. Var forsvarsrådgiver ved Den Danske Delegation ved Det Nordatlantiske Råd i Bruxelles 1970-72 og 1974-93 og virkede fra 1981 som ministerråd. Bertil Jacobsen blev udnævnt til Kommandør af Dannebrog. Var gift med en datter af arkitekten Bent Helweg-Møller. |
|