© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Birger von Cotta-Schønberg | Dansk skuespiller og instruktør Født tirsdag den 22. august 1882 i København Død tirsdag den 11. februar 1958 på Frederiksberg |
Mini-biografi: Viste sig første gang på film 1908 i Pierrot og Pierette, hvor von Cotta spillede den mandlige hovedrolle, mens hustruen skuespillerinden Clara Nebelong tog sig af den kvindelige. Rejste herefter til Malmø for at arbejde for produktionsselskabet Frans Lundberg, var bl.a. med i Alfred Linds film fra 1910 Massøsens offer. Vendte i 1911 tilbage til Nordisk Film og havde roller i omkring 70 stumfilm før 1918, indspillede tillige 7 film hos Kinografen. Havde for det meste kun små roller trods en udstråling, der brændte igennem på lærredet, hvilket man især kunne se i Evangeliemandens liv fra 1915, hvor von Cotta spillede en af de større roller. Opholdt sig en tid i Tyskland og var her instruktør i filmselskabet Universum. Skrev manuskript og var instruktør på en propagandafilm for Socialdemokratiet: I Folkets navn fra 1938. Var under 2. Verdenskrig medlem af det danske nazistparti DNSAP og skrev rosende artikler om det tyske luftvåben, Frikorps Danmark og den norske nazist Quisling. Det indbragte i 1947 von Cotta en dom på tre års fængsel og fem års tillidstab. Efter udståelse af sin straf slog von Cotta sig ned som alternativ behandler (klog mand) på Frederiksberg. Var farbror til skuespilleren Ib Schønberg. |
|