Mini-biografi: Voksede op i Helsingør, tog realeksamen og valgte derefter en uddannelse til sygehjælper, videreuddannede sig til plejehjemsassistent og blev gruppe og afdelings leder. Birgit K. Andersen arbejdede som sygeplejefaglig bestyrer på et psykiatrisk plejehjem og var i årene 2001-13, freelance inden for sundhedssektoren. Var i sin fritid aktiv inden for politik, sad som medlem af menighedsrådet i Sct. Mariæ kirke i Helsingør og var medlem af bestyrelsen for Helsingør Kirkegård. Kom med i borgergruppen for Helsingør Hospital og skadestue og tog 2002 initiativ til én af Danmarkshistoriens største underskriftsindsamlinger, hvor omkring 50.000 mennesker skrev under på, at Helsingør skulle beholde sin døgnåbne skadestue, hvilket resulterede i at politikerne bøjede sig og opgav planen om at lukke den. Birgit K. Andersen blev som tak udnævnt til årets borger i Helsingør kommune 2002, blev 2005 socialdemokratisk medlem af byrådet, kæmpede til det sidste for Helsingør Sygehus og for et sundhedshus, samt for bedre forhold inden for plejesektoren både for plejepersonalet og borgere, der havde behov for deres hjælp i eget hjem eller på plejehjemmene. |