© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Birgitte Gøye | Dansk skoleforstander, godsejer og lensmand Født ca. 1511 - ( mangelfuld?) Død mandag den 26. juli 1574 i Næstved |
Mini-biografi: Var datter af Mogens Gøye, moderen døde tidligt og den lille Birgitte tilbragte en tid på Ringkloster ved Skanderborg til faderen giftede sig igen. Boede som ung på skift hos sine søstre indtil 1538, hvor hun kom til hoffet som kammerjomfru hos dronning Dorothea. Blev her veninde med kongedatteren Anna, den senere kurfyrstinde af Sachsen. Gøye var som 14årig mod sin vilje blevet lovet bort til Jesper Daa. Takket være forbindelsen til hoffet greb kongen ind og i 1539 blev arrangerede ægteskaber forbudt. Mødte Herluf Trolle ved hoffet, de giftede sig i 1544 og de tre gårde Birgitte Gøye havde arvet efter sin fader overgik til manden, dog mod at hustruen skulle arve alt hvis Trolle døde først. Parret fik aldrig børn, men arbejdede sammen på at oprette Herlufsholm Skole, der åbnede i 1565 samme år som Trolle døde, så Gøye var forstander frem til 1567. Hendes omfattende brevveksling, der er bevaret og udgivet, tegner et billede af en from, godgørende og lærd frue. Da Herlufsholm var givet væk og kronen havde opsagt lensbrevene på flere af BG besiddelser, fik hun i 1572 livsbrev på herregården Ydernæs, der ligger nærved Herlufsholm. |
|