Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk maler

Født tirsdag den 18. september 1832 i København
Død søndag den 3. september 1916 på Frederiksberg

Mini-biografi: Var datter af en jødisk skrædder, viste som skoleelev talent for at tegne og modtog undervisning af N.C. Kierkegaard. Kom siden til at male under Wilhelm Marstrands vejledning og modtog derefter undervisning af G.F. Hetsch samt Heinrich Hansen. Birgitte Levison uddannede sig til genremaler, men malede også en hel del portrætter. Deltog på Charlottenborg Forårsudstilling i årene 1858-64, under sit pigenavn: Birgitte Pitschpatsch. Giftede sig 1863 og flyttede til Nakskov, men fortsatte med at dyrke sin kunst og vendte 1880 tilbage til København med sin familie. Havde 1861 været i Paris, var året efter i London for at besøge sin søster og fik samtidig mulighed for at udstille et billede på Verdensudstillingen. Birgitte Levison beskæftigede sig også med dekorative arbejder og modtog 1868, ved en udstilling i Nakskov, en bronzemedalje for sin smukke dekorering af en stol. Besøgte 1878 Italien og udførte tegninger til Carl Andersens bog Børneliv i Billeder og Text, der udkom året efter. Var tillige repræsenteret på Kvindernes Udstilling 1895, Rådhusudstillingen i København 1901, Danske jødiske Kunstnere i København 1908 og posthumt på Kvindelige Kunstneres retrospektive Udstilling i København 1920. Kunstneren har portrætteret bl.a. overrabbiner Abraham Wolff og Christian Ditlev Reventlow, solgte et genrebillede til Frederik VII.