© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Bjarne Stoklund | Dansk etnolog, museumsinspektør og professor Født tirsdag den 17. januar 1928 i Kolding Død fredag den 3. maj 2013 i Brede, Kongens Lyngby |
Mini-biografi: Var søn af en lektor, blev i 1946 student i Kolding og i 1955 cand.mag. i historie samt dansk fra Københavns Universitet. Arbejdede i studieårene på Nationalmuseet, under professor Axel Steensberg og fik her en særlig interesse for etnologi. Skrev speciale om historie, teknik samt kystfiskeri i middelalderen, som senere blev brugt i Handels- og Søfartsmuseets Årbog og i Kulturhistorisk Leksikon for Nordisk Middelalder. Bjarne Stoklund fik i 1958 ansættelse som museumsinspektør ved Frilandsmuseet og havde bl.a. ansvaret for genskabelsen af Hjulmagerhuset fra Kalvehave. Gik til opgaven og fulgte de tidligere beboere et par hundrede år tilbage i tiden, udgav i 1980 Huset og skoven: et sjællandsk husmandshus og dets beboere gennem 300 år. Skrev artikler samt afhandlinger i faglige tidsskrifter, udgav bl.a. Bondegård og byggeskik før 1850, Læsøgården på Frilandsmuseet, Det færøske hus i kulturhistorisk belysning, Tingenes kulturhistorie samt Loftboden fra Småland. Stoklund Blev i 1971 professor i materiel folkekultur ved Københavns Universitet og omdøbte faget til europæisk etnologi. Sad som medlem af editorial board for Ethnologia Scandinavica, var hovedredaktør af Ethnologia Europaea, optrådte som gæsteprofessor Edinburgh Universitet og var medlem af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab. Var gift med runologen Marie Stoklund. |
|