Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2026

Dansk kemiker og professor

Født onsdag den 30. april 1919 i Fjerritslev
Død onsdag den 21. december 2005

Mini-biografi: Var datter af en apoteker, blev i 1936 student og i 1941 cand.pharm. fik derefter ansættelse på Danmarks Farmaceutiske Højskole i organiskkemisk afdeling. Studerede i 1945 røntgenkrystallografi på Landbohøjskolen hos professor Aksel Tovborg Jensen, videreuddannede sig ved Uppsala Universitet, i Oxford, Princeton New Jersey og Auburn i Alabama. Bodil Jerslev Lund forsvarede i 1958 sin disputats Studier over oximernes struktur for en doktorgrad, blev samme år udnævnt til professor i organisk kemi ved Danmarks Farmaceutiske Højskole, efter professor Hans Baggesgaard Rasmussen. Var den første kvindelige professor ved Danmarks Farmaceutiske Højskole og bestred professoratet til 1989. Arbejdede i sit laboratorium med krystallografisk forskning ved hjælp af tidskrævende apparater og ved primitive regnemetoder, men fik med tiden installeret moderne automatisk udstyr til optagelse af data og med avancerede computerprogrammer til strukturbestemmelser. Bodil Jerslev Lund var medforfatter til tredje udgave af Lærebog i organisk kemi for farmaceutiske studerende, skrev selv Introduktion til studiet af organisk kemi samt to lærebøger om emnet. Var formand for Kemisk Forening, vicepræsident for Akademiet for Tekniske Videnskaber, medlem af Videnskabernes Selskab, af Statens Lægevidenskabelige Forskningsråd og planlægningsrådet for forskningen. Modtog Danmarks Farmaceutiske Selskabs guldmedalje, Tagea Brandts- samt H.C. Ørsteds Rejselegater. Udnævnt til Ridder af 1. grad af Dannebrog.