© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Børge Møller Grimstrup | Dansk skuespiller Født torsdag den 15. februar 1906 i Timring, Vildbjerg Død mandag den 30. oktober 1972 |
Mini-biografi: Var søn af en gårdejer, blev uddannet som mejerist og arbejdede i mange år i dette fag, men havde trang til scenen og blev uddannet på Eyvind Johan-Svendsens elevskole. Fik som næsten 40-årig, en sen debut på Frederiksberg Teater i 1945, fik flere roller på teatre i provinsen samt i København, bl.a. på Ungdommens Teater. Grimstrup hører til de filmskuespillere man husker, bare man nævner en rolle: Mælkekusken, der mister sin hest i Don Olsen kommer til byen - den rare købmand i Far til fire i byen, der giver Lille Per et stykke sukker til hunden - den hjertevarme kusk i Charles tante - den arrige pensionist i Støv på hjernen, hvor han kun havde én eneste replik: "Stille!". Grimstrups største virke var dog på teater samt på TV og havde her roller i Præsten i Vejlby samt i tv-serierne Regnvejr og ingen penge og Smuglerne. Af øvrige film kan nævnes My name is Petersen (1947), For frihed og ret (1949), Flintesønnerne (1956), Mor bag rattet (1965) samt Olsen-bandens store kup (1972). |
|