Mini-biografi: Blev taget ud af skolen for at komme i købmandslære i faderens forretning, gik på handelsskole i læretiden. Var selvstændig købmand i 4 år, åbnede et par filialer, men måtte afhænde dem og sluttede med en mindre gæld. Blev ansat som prokorist på margarinefabrikken Kronen, til Børge Olsen i 1942 blev indkøbschef i Irma. Senere udnævnt til underdirektør og i 1951 administrerende direktør. Børge Olsen knyttede forbindelse med økonomen Jens Fisker fra Varedirektoratet og det førte til nye tider for Irma, der fik indført selvbetjening, datomærkning og varedeklaration, alt med inspiration fra amerikanske varehuse. Der kom farvestrålende tilbudsaviser på gaden, blev etableret fabrikker, der leverede egne varer til butikkerne og vin blev gjort til dagligvare, som var til at betale. Butikkerne blev kendt for kvalitet, specialvarer, og økologi. Olsen blev pensioneret i 1979, men var stadig medlem af Irmas bestyrelse samt af andre bestyrelser bl.a. for København Zoo. Blev landskendt under navnet Irma-Olsen og nåede lige inden sin død, at se sit livsværk blive udnævnt til årets dagligvarekæde i 2002. Fortalte om sit liv til journalisten Lone Diana Jørgensen - det resulterede i bogen Mit købmandsliv, der udkom i 1986. |