© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Boris Nikolayevich 'Jeltsin' Yeltsin | Russisk præsident Født søndag den 1. februar 1931 i Jekaterinburg, Rusland Død mandag den 23. april 2007 i Moskva, Rusland |
Mini-biografi: Var oprindeligt bygningsingeniør og arbejdede inden for den statslige byggesektor. Blev i 1961 medlem af Det Kommunistiske Parti (DKP), blev partifunktionær i 1968 og 1981 medlem af centralkomiteen for USSR's kommunistparti, 1984 medlem af præsidiet for Øverste Sovjet. Blev året efter kaldt til Moskva af Gorbatjov. Boris Jeltsin blev Moskvas partichef og kæmpede mod korruption og bureaukrati. Da der blev uoverensstemmelser med partitoppen blev Jeltsin afsat og blev i stedet viceminister for byggeriet. Stillede i 1989 op til valg og blev valgt ind med 89 % af stemmerne. Blev året efter parlamentsformand og vendte kommunismen ryggen. Valgtes 1991 til Ruslands præsident med over halvdelen af stemmerne. Da Gorbatjov efter et kup blev afsat og Sovjetunionen opløst, overtog Jeltsin Kreml og afsatte udenrigsministeriet. Kunne nu arbejde på at indføre markedsreformer for at bedre økonomien og få indført demokrati. Var en farverig og populær præsident til skandalerne begyndte, bl.a. overfaldet på Tjetjenien, flere udskiftninger i regeringen, sammenstød med parlamentet og flere offentlige skandaler på grund af en tiltagende alkoholisme. Jeltsin trådte tilbage i 1999 og afløstes af Vladimir Putin. Jeltsin skrev selvbiografien Præsidentens Rusland samt bogen Mod Strømmen. Døde af et hjertetilfælde og fik en statsbegravelse med deltagelse af statsmænd fra hele verden. |
|