Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Ungarsk fotograf, maler og billedhugger

Født lørdag den 9. september 1899 i Brassó, Ungarn
Død søndag den 8. juli 1984 i Beaulieu-sur-Mer, Frankrig

Mini-biografi: Studerede kunst i Ungarn og Tyskland og var som ung optaget af revolutionære tanker, men den politiske udvikling i Europa fik ham til at opgive politik og han afskyede derefter alle fastlåste meninger. I 1924 slog Brassaï sig ned i Paris. Var fotograf og begyndte at skildre den usmykkede virkelighed i storbyen. Inspireret af sin ven André Kertész begyndte han i 1930 at fotografere nattelivet med de prostituerede, narkomaner, gadefejere, ensomme nattegængere og andre eksistenser, som Brassaï gengav i usentimentale billeder. I 1923 udkom bogen Paris de nuit, der vakte sensation og gjorde ham internationalt berømt. Her finder man 1930'ernes selviscenesatte tåger i nattens modlys, lange skygger, gadelyset ved broerne og de tomme gader. Brassaï fandt også motiver i graffitien på de parisiske mure i surrealistisk ånd. Havde evner som både maler, tegner og billedhugger og færdedes i kredsen af kunstens avantgardister på Montparnasse: Picasso, Matisse, Dali, Breton og Sartre kom alle i søgeren på Brassaïs kamera og han skabte fabelagtigt levende portrætter, især af Picasso og den sky schweiziske maler Giacometti. Brassaï havde især et nært venskab og samarbejde med Picasso og ud fra deres mange samtaler skildrede han ham indgående i bogen Conversations avec Picasso (1964).