© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Brynjólfur Pétursson | Islandsk advokat og departementsdirektør Født søndag den 15. april 1810 i Víðivellir, Skagafjörður, Island Død lørdag den 18. oktober 1851 i København |
Mini-biografi: Var søn af en provst, studerede på Bessastaðir latinskole, der i dag tjener som tjenestebolig for den islandske præsident og dimitteredes i 1828. Rejste derefter til Danmark for at læse jura på Københavns Universitet og tog kandidateksamen i 1837. Udsendte sammen med 3 af sine medstuderende, i marts 1834, en invitation om etablering af et islandsk magasin, som skulle udkomme én gang om året med det formål at more og oplyse. Magasinet blev kaldt Fjölnir efter udgivernes fødestavn, første nummer blev offentliggjort i sommeren 1835, var islandsk-sproget og blev herefter udgivet, hvert år i København til 1847. De fire grundlæggere: Brynjolfur Pétursson, forfatteren Jonás Hallgrímsson, professor Konrád Gíslason og præsten Tómas Sæmundsson leverede bidrag til tidsskriftet indtil 1838. Pétursson blev efter sin eksamen ansat i Finansministeriet, blev i 1848 chefadministrator på Islandskontoret i København, efter afskaffelsen af absolutisme i Danmark og sad som repræsentant for Island i den danske forfatningsforsamling i året 1848-49. Var tillige medlem af bestyrelsen i Københavns filial af Det Islandske Litterære Samfund og præsident 1848-51. |
|