© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Carl Adolph Kraft | Dansk ritmester og rideforbundsgrundlægger Født mandag den 7. februar 1876 i København Død tirsdag den 11. februar 1964 i Glostrup |
Mini-biografi: Var en dygtig rytter og deltog 1912 ved De Olympiske Lege i Stockholm, hvor der takket være et fortrinligt arbejde fra svensk side, for første gang afholdtes ridesportskonkurrencer. Var tilmeldt sammen med 4 andre danske rytterofficerer, nåede til finalen, men hentede dog ingen medaljer hjem. Carl Adolph Kraft tjente fra 1915 som adjudant hos Christian X., red sammen med kongen og kom på slottet én gang om ugen for at spille cello i kronprins Frederiks lille kammerorkester. Tilhørsforholdet til hoffet blev af kredsen omkring generalløjtnant Erik With, udnyttet til at få overbragt fortrolige oplysninger, der fik kongen til at afskedige ministeriet Zahle, hvilket førte til den såkaldte påskekrise i 1920. Kraft tog initiativ til at oprette Dansk Ride-forbund, der blev stiftet 23. juli 1917 og i foråret 1918 blev optaget som specialforbund under Danmarks Idræts-Forbund. Kraft valgtes til forbundets formand og varetog hvervet i 5 år. |
|