Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk politiker, borgmester og minister

Født fredag den 22. oktober 1915 i Esbjerg
Død mandag den 12. august 1991 i Aabenraa

Mini-biografi: Voksede op i fattige kår, faderen var kedel- og maskinpasser, moderen syerske. Camma Larsen-Ledet fik en kontoruddannelse på dagbladet Vestkysten og tog handelsskoleeksamen. Flyttede i 1939 med sin mand Clement Larsen-Ledet til Åbenrå, da han blev lokalredaktør af dagbladet Sønderjyden. Indtrådte 1950 i kommunalbestyrelsen og var 1954-58 byens første kvindelige viceborgmester, før hun i 1964 kom i Folketinget. I J.O. Krags mindretalsregering blev Camma Larsen-Ledet familieminister og fik i 1967 vedtaget en lov om børnetilskud, der forhøjede kvinders erstatning for mistet arbejdsfortjeneste under svangerskab. Regeringen faldt i 1968, hun vendte tilbage til hjembyen og blev i 1970 kommunens første kvindelige borgmester. Støttede opførelsen af Enstedværk III, der leverede fjernvarme til Åbenrå, og sikrede i 1983 havnens fremtid med Sønderjyllandskajen. Hendes arbejde førte også til bygning af idrætshaller, daginstitutioner osv. Som borgmester havde Camma Larsen-Ledet en stor personlig udstråling med naturlig autoritet i de mandsdominerede kredse, hun færdedes i. Sad i Kommunernes Landsforenings bestyrelse 1970-86, deraf 1974-81 som næstformand. Var desuden bestyrelsesmedlem i mange andre fælleskommunale organer, bl.a. Kommunernes Pensionsforsikring 1970-78, Datacentralen 1974-81 m.m.