Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk forfatter, lærer og præst

Født fredag den 26. september 1845 i Viborg
Død søndag den 15. juli 1917 på Frederiksberg

Mini-biografi: Var søn af en overlærer, blev i 1863 student i Viborg, læste derefter teologi på Københavns Universitet og tog kandidateksamen i 1870. Blev boende i hovedstaden, virkede de næste tyve år som lærer fortrinsvis ved Borgerdydskolen på Christianshavn. Carl Bahnson kunne lide at skrive, men kasserede i undervurdering af sine egne evner, de fleste af sine værker. Fik sin offentlige debut i 1878 med tragedien Erik den fjortende, Konge af Sverige, handlingen foregår i sidste halvdel af det 16. århundrede, er i 5 akter og blev i sæsonen 1878-79 opført syv gange på Det Kongelige Teater, men ikke genoptaget. Bahnson modtog kort efter det Anckerske rejselegat, kunne derfor tilbringe vinteren 1879-80 i udlandet og opholdt sig især i Rom. Havde i årene 1890-95 sit virke som præst i Slotsbjergby samt Sludstrup, derefter i Skive og i Resen ved hjembyen Viborg til 1915. Skrev i 1909 det lille skuespil Mens det dages, som et Indlæg i dagens forsvarsstrid, det blev trykt i 1913 og skænket til forsvarsindsamlingen, fik posthumt desuden udgivet den stærkt personligt prægede digtsamling Vandringsmandens Sange.