© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Carl Jørgen Christensen | Dansk tandlæge, foreningsstifter og professor Født fredag den 24. april 1857 i Taarbæk Død onsdag den 30. november 1921 på Frederiksberg |
Mini-biografi: Var søn af en barber, læste efter skoletiden til tandlæge, tog eksamen 1876 og fik med årene opbygget en stor velbesøgt praksis midt i København. Vandt stor anseelse både i Danmark og i udlandet og repræsenterede sit fag ved adskillige lejligheder. Var formand for Dansk tandlægeforening, for Skandinavisk tandlægeforening, kasserer i Tandlægeselskabet, Sundhedsstyrelsens konsulent i tandlægesager, medlem af injektionskommissionen, af medicinalkommissionen og formand for cariesudvalget. Carl Christensen var repræsentant for Danmark i Fédération Dentaire Internationale og blev 1910 vicepræsident i samme, fik 1915 titel af professor og blev æresmedlem af Dansk tandlægeforening, var korresponderende medlem af adskillige udenlandske selskaber. Skrev en del faglige artikler, 1905 afhandlingen om Bidproblemet, som vakte stor opmærksomhed og blev oversat til tre sprog. Konstruerede en emalje ovn og en justerbar artikulator og arbejdede ihærdigt for folketandpleje, hævdede at fagets største opgave er omsorgen for den unge generations tænder. Var 1910 medstifter af Dansk Forening for Børnetandpleje, der har til formål at arbejde for oprettelse og udvidelse af kommunale tandklinikker, blev samme år vicepræsident i Den internationale Kommission for offentlig mundhygiejne og kom i bestyrelsen for Dansk Forening for Børnetandpleje. |
|