© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Carl Christoffer Gjörwell den äldre | Svensk journalist, publicist, bibliotekar og forfatter Født lørdag den 10. februar 1731 i Landskrona, Sverige Død mandag den 26. august 1811 i Stockholm, Sverige |
Mini-biografi: Var søn af en oberstløjtnant, fødtes uden for ægteskab, men fik et tæt forhold til sin far selvom forældrene begge var gift med andre. Carl Christoffer Gjörwell var som 8årig med sin fars regiment i Finland, opholdt sig her hos en slægtning med et stort bibliotek. Modtog fra 1741 undervisning af historikeren Algot Scarin i Åbo, blev året efter, som 11årig student fra Lunds Universitet, i 1745 fra Greifswalds Universitet, blev 1751 privatlærer i Stockholm og gjorde fra 1755 ulønnet tjeneste som bibliotekar på Kungliga Biblioteket. Gjörwell udgav adskillige tidsskrifter om diverse emner som "Bref om blandade ämnen", "Stora och namnkunniga menniskjors lefwernesbeskrifningar och character", "Det swenska biblotheket", "Förråd, eller Samling af historiska, moraliska och andra ämnen", "Swenska anecdoter", "Allmänna tidningar", "Upfostringssälskapets tidning", "Svenska archivum" og Sveriges første litteraturkritiske tidsskrift Den swänska Mercurius. Fik på grund af personlige angreb, ofte censureret sine skrifter. Var også salmedigter og er bl.a. repræsenteret i Sions Nya Sånger. Gjörwell havde fra 1769 egen boghandel, men ramtes af flere vandskader og reddede kun sin forretning ved hjælp af forskellige donationer, virkede som ældre på Kungliga biblioteket med løn. Var far til arkitekten Carl Christoffer Gjörwell den yngre og morfar til Carl Jonas Love Almqvist. |
|