© www.gravsted.dk 2003, 2025
| Carl Georg Lange  |  | Dansk læge, lektor, redaktør og professor Født torsdag den 4. december 1834 i Vordingborg Død tirsdag den 29. maj 1900 i København |
Mini-biografi: Var søn af en rektor, blev student i 1853 og cand.med. 1859. Undersøgte sundhedsforholdene på Grønland i 1863, hvilket affødte dybtgående artikler om tyfoid feber samt gigtfeber. Samme år blev Lange reservelæge på Frederiks Hospital og tre år senere på Almindeligt Hospital. Tog 1867 på studierejse til Zürich samt Firenze for at studere histologi og nervefysiologi, som han 1869-71 holdt forelæsninger over. Udgav bøger om rygmarvens patologi samt rygmarvsbetændelse, der var præget af selvstændige kliniske undersøgelser og førte til nye resultater, som viste sig at holde stik. Blev 1875 docent i patologisk anatomi, men fik først flere år efter sit eget institut. Langes lærebog i dette fag er imponerende, præget af enestående prægnans samt klarhed. Udgav senere et par bøger med psykofysiologiske studier om sindsbevægelser og nydelse, som mødte nogen kritik. Var fra 1866 medredaktør af Hospitalstidende og bragte heri en mængde mindre arbejder, også om hygiejniske forhold. Havde som nervespecialist egen klinik og var aktiv i en mængde videnskabelige samt praktiske foretagender. Langes viden var meget vidtrækkende og nåede helt ud til grænseområderne indenfor psykologi, antropologi, medicinsk historie samt afrikansk geografi. Den danske lægestand har næppe haft en mere overlegen og omfattende begavelse. |

|