© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Carl Gustav Jung | Schweizisk psykiater Født mandag den 26. juli 1875 i Kesswil, Thurgau, Schweiz Død tirsdag den 6. juni 1961 i Küsnacht, Zürich, Schweiz |
Mini-biografi: Var søn af en præst, studerede medicin i Basel, begyndte at interessere sig for psykiatri og holdt foredrag i studenterforeningen over religion og psykens natur. Carl Jung blev dr.med. i år 1900, fortsatte med at læse til psykiater på Heilanstalt Burghölzli i Zürich, udviklede her en diagnostisk ordassociationstest, som bl.a. førte til opdagelsen af ubevidste komplekser, opnåede herved international anerkendelse og sluttede venskab med Sigmund Freud. Jung fik egen praksis, var en tid præsident for The International Psychoanalytic Association og tog 1909-10 på foredragsturné til USA sammen med Freud. Deres venskab led skibbrud omkring 1912, bl.a. i forbindelse med udgivelsen af Wandlungen und Symbole der Libido, hvor de havde forskellig opfattelse af libido-begrebet samt betydningen af myter og religiøse symboler. Jung beskæftigede sig med forskellige aspekter af psykens bevidste og ubevidste lag, brugte drømmetydning, fremkom med forskellige teorier og studerede tillige alkymi, astrologi samt fremmedkultur. Blev i 1933 præsident for Allgemeine ärztliche Gesellschaft für Psychothe, 1934 præsident for General Medical Society for Psychotherapy, udnævntes året efter til professor, blev 1936 æresdoktor ved Harvard Universitet, siden ved universiteterne i Kolkata, Benares, Allahabad, Genève og Oxford. Jung udgav adskillige skrifter samt 30 store bøger. Var gift med analytiker og forfatter Emma Jung. |
|