|
© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Carl Ludvig Christian Irminger  | Dansk søofficer og marineminister Født lørdag den 3. april 1802 i Wewelsfleth, Slesvig-Holsten, Tyskland
Død tirsdag den 7. februar 1888 i København |
| Mini-biografi: Søn af en hærofficer. Indtrådte som kadet i Søværnet 1813, udnævntes til sekondløjtnant 1822. Som ganske ung søofficer gjorde Carl Irminger sig bemærket ved, under et togt til Vestindien, at opbringe et sørøverskib. Gjorde sig, som chef for et vagtskib på Elben, ligeledes heldigt bemærket, ved i en voldsom storm, at redde en skibsbesætning fra den visse død. Venskabet med prins Frederik, den senere kong Frederik den 7., medførte at Irminger fulgte prinsen på flere store skibsrejser, bl.a. til Island og til Middelhavet. Blev ved kongeskiftet i 1848, generaladjudant for Søværnet samt den nye konges jagtkaptajn. Gjorde ved udbruddet af Treårskrigen 1848, krigstjeneste ved blokaden af de tyske Østersøhavne. Var i 1850 kortvarigt marineminister under premierminister A.W. Moltke. I 1866 var Irminger chef for eskadren, som førte prinsesse Dagmar til Skt. Petersborg, i anledning af hendes giftermål med den russiske tronarving, senere zar Alexander den 3. Pensioneredes i 1872 med grad af kontreadmiral, fik i 1880 tillagt graden viceadmiral. Kendt for videnskabelige arbejder om strømforholdene ved Island. Har fået et havområde samt en havstrøm ved Island opkaldt efter sig. Var medstifter af Det Kongelige Danske Geografiske Selskab. Blev udnævnt til Kammerherre, modtog Storkorsridder af Dannebrogordenen og Dannebrogsmand. |
|
Holmens Kirkegård, København 2024