© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Carl Klinke | Tysk soldat (mytisk pioner) Født mandag den 15. juni 1840 i Bohsdorf, Brandenburg, Tyskland Død mandag den 18. april 1864 i Dybbøl, Sønderborg |
Mini-biografi: Søn af en husmandsenke. Blev gift i 1861 og blev allerede samme år far til en datter. Ligeledes i 1861 måtte Carl give møde ved en pionerbataljon til aftjening af 2 års værnepligt. Nåede kun lige at blive hjemsendt før han genindkaldtes i forbindelse med den tysk-danske krig i 1864. Deltog den den 18. april 1864 i stormen på Dybbøl skanser, hvor hans liv endte i voldgraven foran skanse II. Mytedannelsen omkring Carl Klinkes død kan henføres til den tyske digter Theodor Fontanes digt "Der Tag von Düppel", som kom i 1866. Ifølge Fontane skulle Klinke have ofret sit liv, ved at slæbe en krudtladning ned til palisaden i bunden af skansens voldgrav og værnet den med sin krop indtil den sprængtes og skabte en åbning i palisaden. Sandheden er ifølge nyere tysk historieskrivning en anden. Klinke var nået ned i ly af palisaden, da hans kammerat, pionér Kitto, kastede en krudtladning med tændt lunte derned. Ved eksplosionen blev Klinke svært forbrændt. Da han forsøgte at kravle op fra voldgraven, ramtes Carl Klinke dødeligt af en dansk kugle. Theodor Fontanes digt skabte den helteskikkelse, som enhver krig har brug for, og var i mange år pligtlæsning for tyske skolebørn. |
|