Mini-biografi: Var søn af stiftsprovsten i Ribe, blev student 1878, cand.theol.1884 og var derefter ansat som lærer ved Birkerød kostskole i tre år. Kom i 1888 til Vallekilde Højskole for at være kapellan hos valgmenighedspræsten, overtog dennes stilling i 1895 og var fast knyttet til Askov Højskole som medarbejder til 1925. Carl Koch interesserede sig for religions- og kirkehistorie, fortolkning og filosofi, skaffede sig en omfattende viden på mange områder, holdt talrige foredrag og skrev flere artikler til forskellige tidsskrifter især til Højskolebladet. Studerede Søren Kierkegaards skrifter og personlighed og var en af dennes klareste fortolkere. Koch var en flittig og meget læst forfatter, udgav bl.a. Buddha og den ældre Buddhisme, Søren Kierkegaard og Emil Boesen, Artemis eller Christus, Opbyggelige Betragtninger, Goethes Faust. Indledning og Forklaring, Jesu Lignelser, Fra Bakkens Top. Stemninger og Strøtanker, Fuglen Føniks. Et Sindbilledes Historie, Fortællinger af Kirkens Historie, Livets Retning. Tanker og Stemninger, Verdensfred?, Hans Adolf Brorson, Mod Livets Land og Grundtvigske Toner. |