© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Greve Carl Lewenhaupt | Svensk politiker, diplomat og udenrigsminister Født torsdag den 19. marts 1835 på Herrevads kloster, Ljungbyhed, Klippan, Sverige Død mandag den 10. december 1906 i Helsingborg, Sverige |
Mini-biografi: Var søn af en major, tog juridisk kandidateksamen 1855 og blev straks efter ansat i Civildepartementet samt Udenrigstjenesten. Blev 1858 udnævnt til attaché, gjorde tjeneste i Paris, året efter i London og derefter fire år i St. Petersburg. Blev i 1866 chef for Udenrigsdepartementets udenlandske afdeling, gjorde tjeneste i London, Washington samt Wien, udnævntes tillige til chef for udenrigstjenestens handelsafdeling. Carl Lewenhaupt var 1876-84 udsendt som diplomat og fungerende generalkonsul i Washington DC, og accepteredes som voldgiftsmand af de spanske samt amerikanske regeringer, i striden, der opstod på grund af opstanden i Cuba, blev i 1884 overført til Paris. Udnævntes i oktober 1889 til udenrigsminister, en vanskelig post, da der var opstået nye spændinger mellem Sverige og Norge. Lewenhaupt prøvede at nå frem til en diplomatisk løsning da forhandlingerne drejede sig om at Norge skulle have sit eget diplomatkorps, blev af nordmændene beskyldt for manglende støtte og af svenskerne for at være for vag, valgte i juni 1895 i protest at forlade posten. Tjente herefter i London til 1902, deltog i ceremonien ved dronning Victorias begravelse samt kroningen af kong Edward VII. Lewenhaupt modtog adskillige svenske samt udenlandske hædersbevisninger og blev bl.a. udnævnt til Kommandør af Nordstjerneordenen samt af Dannebrog. |
|