| Mini-biografi: Var søn af en direktør, fik efter sin præliminæreksamen i 1884 en uddannelse som tømrer, rejste herefter til udlandet og arbejdede en tid i Sydamerika, som konduktør i byggebranchen. Blev ved hjemkomsten i 1896 ansat i sin fars assuranceforretning og overtog denne i 1904. Var medstifter af Dansk Sygeforsikrings-Aktieselskab af 1910, der i 1920 blev omdannet og udvidet, hvorefter det skiftede navn til Forsikringsaktieselskabet Nordeuropa. Carl Martens var direktør i selskabet, som siden inddrog Internationalt Ulykkesforsikringsselskabs skandinaviske forretning og derpå de fleste af Martens assuranceagenturer. Martens var i årene 1915-25 medindehaver af A L Bramsen & C. Martens, sad som formand af Komiteen til Bedømmelse af Syge- og Ulykkesforsikring med forøget Risiko, var formand for bestyrelsen for Indbrudstyveriforsikringen Akts. Danmark fra 1906, formand for Livsforsikringsselskabet Dansk Unions bestyrelse, var medlem af bestyrelsen for Nordeuropa, af bestyrelsen for Forsikringsforeningen, Dansk Ulykkesforsikringsforening, af Forsikringsforeningens Understøttelsesselskab og af Assurandørernes Pressebureau. Blev udnævnt til Ridder af Dannebrog. |