© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Carl Michael Bellman | Svensk digter og visesanger Født torsdag den 4. februar 1740 i Stockholm, Sverige Død onsdag den 11. februar 1795 i Stockholm, Sverige |
Mini-biografi: Var ældst i en stor søskendeflok, sagde selv 22, men der er dog kun registreret 15. Fik som den eneste af flokken en omfattende uddannelse. Fra 1754 fik Carl Michael Bellman sin egen informator, Claes Ludvig Ennes. En magister fra Lund, som senere blev præst i Skåne, måske på Bellmans anbefaling. Blev undervist i fem sprog, tysk, latin, engelsk, fransk og italiensk, derudover musik, versekunst og andet. Udgav sit første værk anonymt 1758 og i 1760 kom satiren Månan. Blev 1757 antaget på prøve i Riksbanken og lod sig året efter indskrive på Uppsala Universitet. Tog ikke studierne så tungt, arbejdede i banken i 4 år samtidigt med studierne og levede det søde liv med baller og maskerader. Her opdagede man Bellmans talent for sang og visedigtning. Fornøjelserne var ikke gratis og i 1763 gik Bellman konkurs, med en gæld på 20 gange årslønnen. Flyttede hjem til forældrene og blev sekretær i nummerlotteriet, blev her til sin død. Fik kongelig pension på grund af sin optræden ved hoffet for Gustav III. Bellman skrev over 1000 digte, der stadig synges, også i Danmark og Finland. De kendteste er nok Fredmans epistler og Fredmans sange. |
|