© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Carl Peter Thunberg | Svensk botaniker og professor Født mandag den 11. november 1743 i Jönköping, Småland, Sverige Død fredag den 8. august 1828 på Tunaberg, Gamla Uppsala, Sverige |
Mini-biografi: Var søn af en boghandler, studerede medicin og filosofi på Uppsala Universitet, modtog undervisning af botanikeren Carl von Linné og fik på dennes anbefaling et stipendium, efter at have bestået sin eksamen i 1767. Stipendiet blev brugt til yderligere botaniske studier i Paris og Amsterdam, Carl Peter Thunberg lærte et par hollandske botanikere at kende, som formåede at få den Nederlandske regering til at betale for en studietur til Japan via Sydafrika og Java. Thurnberg arbejdede i Japan som kirurg for Hollands Østasiatiske Kompagni og fik således også høstet lægelig erfaring. Forlod Japan i 1776 for at samle forskellige planter på Ceylon, kom til Holland i 1778 og vendte endelig hjem til Sverige i 1779 for at efter følge Carl von Linné den yngre som lærer i botanik ved Uppsala Universitet. Thunberg blev i 1784 udnævnt til professor i botanik og medicin og var ansat ved universitet i 50 år. Samlingerne af planter fra de mange rejser gav materiale til værkerne Flora Japonica, der udkom i 1784 og Flora Capensis fra 1813. Thurnberg opdagede og skildrede omkring 800 japanske vækster, var medlem af ikke mindre end 66 videnskabelige selskaber verden over og har fået flere planter opkaldt efter sig. |
|