© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Carl Martinus Reisz | Dansk læge, lektor, patolog og professor Født fredag den 6. februar 1829 i Viborg Død fredag den 18. juli 1902 i Espergærde |
Mini-biografi: Var søn af en overlærer, blev 1847 student fra Viborg, læste medicin og tjente under krigen 1848-50 som underlæge i søværnet og koleralæge i Nyboder, tog medicinsk kandidateksamen 1855. Disputerede 1858 for doktorgraden med afhandlingen Om Bronchotomiens Indikationer. Carl Reisz virkede et år som prosector chirurgiæ ved universitetet, foretog 1861 en studierejse til Berlin for at studere patologisk anatomi, blev 1863 konstitueret som docent i patologisk anatomi samt almindelig patologi og blev samtidig prosector på det nye kommunehospital i København. Blev 1865 lektor, 1868 professor ordinarius, var en dygtig og inspirerende lærer og udnævntes 1873 til professor i intern medicin og terapi, blev samtidig overmedicus ved Frederiks Hospital. Reisz interesserede sig for strubens og brystkassens sygdomme og især for tuberkulose, skrev om udviklingen af tuberkulosens patologi før og efter tuberkelbacillens opdagelse. Havde ved siden af lærergerningen en stor praksis og ydede kyndig vejledning til læger fra ind-og udland. Indvalgtes i konsistorium og var i flere perioder rektor ved universitetet, 1884 præsident for den patologisk-anatomiske sektion ved den internationale lægekongres i København, medlem af sundhedskollegiet, medredaktør af Nordiskt medicinskt archiv og medstifter af Forening for ligbrænding. Udnævntes til konferensråd, Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand samt Kommandør af 2. grad. |
|