© www.gravsted.dk 2003, 2022
| Carl Theodor Wegener  | Dansk billedhugger og officer Født søndag den 28. september 1862 i København Død tirsdag den 10. december 1935 i København |
Mini-biografi: Var søn af en oberst, kom efter skoletiden selv ind ved militæret, blev i 1884 sekondløjtnant og var i årene 1913-22 oberstløjtnant i reserven. Carl Theodor Wegener havde kunstneriske evner, fik ingen uddannelse men udførte statuetter i bronze, bl.a. med motiver fra militæret som forskellige soldatertyper fra både hær, flåde og fremmede lande, Chr. X, en Spejderpige, en rygende dreng samt en Bonde, der fører sine heste hjem ved aften. Desuden en del dyrestatuetter og marmorbuster til Christiansborg af hhv. Frederik VIII, Dronning Louise, Chr. X og Dronning Alexandrine. Wegener viste sine værker på Charlottenborgs Forårsudstilling 1908-09 og 1920-22, var repræsenteret på Landsudstillingen i Aarhus 1909, ved Dyrehavens Malere 1920 og 1929 samt ved Kunstnerforeningen af 18. November 1921, 1923-24. Wegeners figurer opnår i dag pæne priser på auktioner. |

|