Mini-biografi: Var søn af en direktør, modtog undervisning i hjemmet og blev som 17årig dimitteret til universitet, studerede her veterinærvidenskab, medicin og kirurgi. Virkede en tid som hjælpelærer på Veterinærskolen, tog 1809 kirurgisk eksamen og var til 1810 kandidat på Almindeligt Hospital. Carl Viborg blev andenlærer på Veterinærskolen og docerede i anatomi, fysiologi, kirurgi og farmakologi. Fik 1816 titel af professor, blev 1822 forstander samt førstelærer og underviste nu også i sygdomslære samt hestens ydrelære. Viborg skrev adskillige afhandlinger om bl.a. den hunde-enzooti, der herskede i året 1815-16, om vandskræk og om luftrørssnit hos heste, udgav nogle småskrifter om hesteopdræt, hestes lungesyge, fårekopper, mund- og klovsyge og om den dødelige bradsot hos får. Skrev afhandlinger i landøkonomiske og medicinske tidsskrifter, udgav en bog om svinet og en beslaglære, fik udgivet et enkelt hæfte af Veterinærsamlinger, der dog ikke blev op fulgt af flere. Viborg var som forstander ret forsømmelig og blev 1830 udsat for flere klager over skolens forhold, de fremkom 1837 i forstærket form i dagspressen og Viborg blev af skolens direktion indstillet til afskedigelse, fik dog lov at blive efter en advarsel og et påbud om at opfylde sine forpligtelser. Blev 1824 udnævnt til Ridder af Dannebrog. |