Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk admiral og guvernør

Født tirsdag den 10. juli 1764 i Fredensborg
Død søndag den 30. marts 1823 på Sankt Thomas, Vestindien

Mini-biografi: Var søn af en etatsråd, blev kadet i søværnet som 12årig og var 18år gammel blevet sekondløjtnant. Steg stadig i graderne: til premierløjtnant, kaptajnløjtnant, kaptajn, kommandørkaptajn, kommandør og sluttede som kontreadmiral. Havde i karriereforløbet været på togt til Vestindien og her været i krig med et par engelske kapere, sejlet som overstyrmand med Vestindisk Kompagnis skibe, været chef på en kanonbåd i Østersøen, chef for kongebåden Makrellen, næstkommanderende på en brig, der var i Vestindien for at bekæmpe kapere, næstkommanderende for Søkadetakademiet og derefter chef for en kutter på togt for at beskytte neutraliteten ved Norge. Carl Wilhelm Jessen sejlede igen til Vestindien i år 1800, som chef på briggen Louge, havde yderligere to skibe med, erobrede nu den engelske kaper Eagle, som længe havde forulempet danske handelsskibe. Skibene blev overfaldet ved St. Thomas og da øerne siden blev overgivet måtte Jessen give sine skibe til englænderne og rejse med besætningerne hjem, blev ved hjemkomsten hædret af kongen med en guldsabel. Var i 1808 med i slaget mod englænderne ved Sjællands Odde, hvor mange danskere blev dræbt, bl.a. Peter Willemoes. Jessen blev guvernør for St. Thomas i 1822 og blev her til sin død. Var Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand.