© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Carl Wilhelm von Sydow | Svensk etnolog og professor Født lørdag den 21. december 1878 i Ryssby, Ljungby, Sverige Død tirsdag den 4. marts 1952 i Lund, Sverige |
Mini-biografi: Var søn af en landbrugsskoleforstander, tog i 1897 eksamen i Växjö og fortsatte sine studier på Lunds Universitet året efter. Forsvarede i 1909 sin afhandling Två spinnsagor for en filosofisk doktorgrad og blev 1910 docent i nordisk og sammenlignende folkemindeforskning. Virkede som amanuensis på Kunstmuseet samt det Historiske Museum i Lund 1909-10, ved universitetsbiblioteket 1910-18. Carl Wilhelm von Sydow blev i 1921 forstander på Hyltén-Cavallius' stiftelse for svensk folkemindeforskning. Tilsluttede sig i sin forskning, først danskerne Svend Grundtvig samt Axel Olrik, fik siden en mere selvstændig indstilling og indførte flere nye termer til inspiration for sine fagfæller. Videreførte på sin vis den videnskabelige arv efter Carl von Linné, ved at anvende biologiske forklaringer indenfor kulturvidenskab, hvoraf det mest skelsættende var begrebet oikotype, der henviser til en regional variation af folkeeventyr eller sang. Von Sydow udgav adskillige fagbøger, grundlagde Folklivsarkivet i Lund og var med til at oprette Vetenskapssocieteten samme sted. Fik titel af professor i 1939, var medlem af Kungliga Gustav Adolfs Akademien för svensk folkkultur, Society of Sciences in Lund, af Riksföreningen Sverige-Tyskland og blev udnævnt til æresdoktor på The National University of Ireland. Var far til skuespilleren Max von Sydow. |
|