Mini-biografi: Blev som 15-årig optaget på elevskolen ved Det kgl. Teater, men havde med sin spinkle krop, svage stemme og ukontrollerede mimik, ikke den fremtræden, der kræves på en scene. Fik derfor kun små og ubetydelige roller, men ejede den indre glød for skuespil. På en rejse til Berlin i 1923, traf Winsløw skuespilleren Ludvig Devrient, hvis personlighed og kunst gjorde et overvældende indtryk på ham. Var ved sin hjemkomst vokset i kraft og scenisk udtryk og nåede omsider længere ind i repertoiret, bl.a. som Franz i Schillers Røverne. Winsløw higede efter at fremstille Shakespeares store karakterroller, men de blev ham nægtet og han måtte blot indøve dem hjemme i sin stue. Hans rolle som Kold i Tordenskjold, gjorde dog stort indtryk ved sit mandige væsen. Winsløws sidste rolle blev Ludvig XI i Delcevigres tragedie af samme navn. Var svag og skrøbelig, men kunstens ild flammede i ham, så han sejrede i denne rolles komplicerede karakter. Winsløw var svækket i hele den følgende sommer og døde i efteråret, kun 38 år gammel. |