|
© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Carl Emil Scharling  | Dansk forfatter, teolog, præst og professor Født torsdag den 28. juli 1803 i København
Død søndag den 17. juni 1877 i København |
| Mini-biografi: Var søn af en skolebestyrer, blev 1820 student, tog 1825 teologisk kandidateksamen. Udgav 1826 Udsigt over Historiens vigtigste Begivenheder, der beskæftigede sig med kulturhistorie, 1828 De Stedingis, en frisisk folkestammes historie. Carl Emil Scharling modtog et stipendium og rejste 1829 til Paris for at studere nyere fransk filologi. Blev ved hjemkomsten 1830 lektor ved Sorø Akademi, skrev her sit første større teologiske arbejde: Hvad er Hensigten, Betydningen og Resultaterne af Theologemes videnskabelige Undersøgelser. Modtog 1834 et teologisk professorat og var til 1876 medlem af det teologiske fakultet. Holdt forelæsninger over etikken, da H.L. Martensen overtog dette, koncentrerede Scharling sig om nytestamentlig eksegese og isagogik. Forsvarede 1836 afhandlingen De Paulo Apostolo ejusque adversariis for den teologiske doktorgrad. Scharling begyndte 1837, sammen C.T. Engelstoft, udgivelsen af Theologisk Tidsskrift, der fik stor udbredelse i præstestanden, det udkom til 1861. Vandt europæisk berømmelse for det kirkehistoriske arbejde: Mystikeren Michael Molinos' Lære og Skjæbne Molinos' Guida spirituale, som videreførtes i studier over 1600-tallets franske mystik og blev oversat til tysk. Scharling var medlem af Videnskabernes Selskab og æresmedlem af Historisk-teologisk selskab i Leipzig. Blev udnævnt til Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand og Kommandør af 2. grad. Far til Henrik og William Scharling, bror til E.A. Scharling. |
|
Assistens Kirkegård, København 2017