| Mini-biografi: Blev sat i malerlære, gik samtidig på Akademiet og brugte sin fritid til studier efter naturen. Udviklede sig hurtigt og deltog i udsmykningen af Thorvaldsens Museums indre. Med årene vandt Sørensen publikums yndest, men fik føret mulighed for en større sørejse, da han i 1846 fulgte med en orlogsfregat til Middelhavet. Hjembragte fra dette togt, som fra alle sine følgende, en mængde studier. Men det var hjemlandets have og sunde, hans følelse stærkest drog ham til. Tilkendtes Den Neuhausenske Præmie 1847, for Skibe i Kattegat under Bramsejlskuling. Efter den tid hørte Sørensen til vore mest ansete og populære kunstnere. Havde en selvstændighed, navnlig i farveopfattelsen og foredraget, der ikke minder om skole eller forbilleder. Sørensens blik var udviklet, til i den solbelyste havoverflade, at følge en uendelighed af farveovergange og hans kunstneriske instinkt, sikkert nok til at få dem ned på lærredet. Den overordentlige lethed, hvormed Sørensen arbejdede til kort før sin død, kom ham meget til gode i hans kunst - selv den flygtigste stemning, fandt han tid nok til at gribe og gengive, inden den opløste sig og de enkelte værker vandt derved betydelig, i retning af friskhed og kraft. |
Garnisons Kirkegård, København 2007