Mini-biografi: Var søn af en klaverstemmer, kom i malerlære 1896-1901 og tog svendeprøve med sølvmedalje i 1902. Derefter på Teknisk Skole samt Kunstakademiet 1904, i 3 semestre til 1906. Blev videreuddannet på Académie Colarossi i Paris, med Chr. Krohg og Fritz Thaulow som lærere i 1906 samt på École Naturel des Beaux Arts hos Gabriel Ferrier og Léon Bonnat 1906-07. Hornung-Jensen blev gennem sit elevforhold til bl.a. Thaulow og Bonnat, fortrolig med friluftsstudiet og det naturalistiske maleris håndværk. Den alsidige tekniske skoling kom Hornung-Jensen til nytte over en bred vifte af motiver: Portrætter, genremotiver samt landskaber, som er typiske for Dyrehavemalernes naturstudium og det ældre, akademiske Charlottenborg-maleris soliditet. Blandt disse hævder især billederne fra Dyrehaven og Peter Lieps Hus sig, ved stemningsfuld opbygning samt en sikker fordeling af lys og skygge. Nævnes kan Martssol, Dyrehaven (1913), Bedstemor ved Sygesengen (1920), Vinduet ved Foraarstid (1938), Lystoftegaard i Skovlunde (1943), Søllerød Kirke (1946). Af udsmykninger Dyrehavens Malere samlede ved Peter Lieps Hus (1916), endvidere julemærkerne i 1928 og 1931. Var far til Preben Hornung. |