© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Jens Carl Christian Marinus Christiansen | Dansk politiker og fiskeriminister Født lørdag den 14. september 1895 i Kankbølle, Hjortshøj, Aarhus Død onsdag den 6. februar 1963 i København |
Mini-biografi: Var søn af en smed og blev oprindeligt udlært maskinarbejder. Gik tidligt ind i socialdemokratisk organisationsarbejde og blev den første formand for Danmarks socialdemokratiske Ungdom (DSU) ved stiftelsen i 1920. Var også medstifter af Arbejdernes Oplysningsforbund (AOF), hvis forretningsfører Chr. Christiansen var fra 1930 til 1947. Som medlem af talrige udvalg og kommissioner til fremme af folkeoplysningen gjorde Christiansen en stor indsats for folkeoplysning og kulturliv, hvilket gav ham tilnavnet "Christian Kultur". Var fra 1932 medlem af Folketinget. Da Fiskeriministeriet i 1947 blev et selvstændigt ministerium ved dannelsen af Hans Hedtofts første regering, blev Christiansen Danmarks første fiskeriminister. Også i ministeriet Hedtoft II fra 1953-57 var Christiansen fiskeriminister. |
|