© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Christa Buckhøj f. Rasmusen | Dansk skuespiller og fotograf Født lørdag den 11. maj 1929 på Frederiksberg Død lørdag den 12. december 2009 |
Mini-biografi: Var pressefotograf på dagbladet København, blev teaterfotograf og arbejdede hos Rigmor Mydtskov. Læste som 19-årig hos Knud Heglund og var på Det Kongelige Teaters Elevskole 1949-51. Blev engageret til Odense Teater og debuterede 1951 som Beatrice Gwynne i En dejlig dag. Var her i to år og spillede derefter på Aarhus Teater i Een tjener og to herrer, på Aalborg Teater i Don Carlos og på københavnske scener som Nørrebros Teater, Allé-Scenen, Fiolteatret samt Det Danske Teater. I den lette genre var Christa Buckhøj med i Dagmar Revyen 1953, var Lommer-pige hos Stig Lommer på ABC-Teatret og medvirkede i Tivolirevyen 1957. Efter mange andre roller sluttede hun som aktiv skuespiller i 1972 og genoptog fotograferingen. Men i 1983 fik Christa Buckhøj et comeback sammen med sin mand Jørgen Buckhøj i Ambassadøren på Hvidovre Teater, i 1989 spillede hun på Amager Scenen i Du kan ikke tage det med dig og i 1996 i Det gode menneske fra Sezuan på Gladsaxe Teater. I TV-teatret medvirkede Christa Buckhøj i Hva' skal vi lave, Jordbær til Ejnar, Skært kød til frk. Afsenius, Lenette og Smuglerne (1970). På film var hun med i Kærlighedsdoktoren (1952), Verdens rigeste pige (1958) og De røde heste (1968). Mor til Morten Buckhøj. |
|