Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk tegner og illustrator

Født lørdag den 6. december 1919 i København
Død lørdag den 2. maj 1992 i Herlev (tidl. Herløv)

Mini-biografi: Blev uddannet på Folmer Bonnéns Tegneskole og Kunsthåndværkerskolen, og begyndte som 17-årig at arbejde for Søndags-BT, hvor hun fik en livslang kontrakt. Illustrerede noveller og romaner og tegnede påklædningsdukker, som blev samleobjekter hos pigerne. Der var 3 figurer i teenage-alderen, som blev navngivet af læserne og desuden to små tvillingbabyer. Hendes streg med slanke, charmerende piger i lækkert modetøj var årtier forud for sin tid, de blev umådeligt populære og udkom i samlemapper på et tidspunkt, da begrebet teenager endnu var et fremmedord herhjemme. Det vakte skandale, da det blev opdaget at hendes billeder hang på væggen i elevværelserne på ansete kostskoler som Herlufsholm og Sorø. I sine omslag og illustrationer til pigebogsserierne Puk og Susy personificerede Christel dem i en elegant og sexet stil. Foruden reklametegninger og illustrationer til magasiner som Harper’s Bazaar og Vogue, ugeblade og bøger tegnede hun venindebøger, lommebøger, autografbøger, indbydelseskort, brevpapir, servietter, postkort, kravlenisser, brevpapir, hatte, smykker og sko. Skabte i 1971 dekorationer og kostumer til Noël Cowards teaterstykke Privatliv. For firmaet Hindsgaul var Christel fra 1958 med til at præge modebilledet med sine smukke vinduesmannequiner, som blev eksporteret til butikker i 66 lande. Sine sidste mange arbejdsår tilbragte hun i Rom.