Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk skoleforstander, lærer og justitsråd

Født søndag den 4. februar 1810 i Storvorde, Aalborg
Død mandag den 22. september 1890 på Flakkebjerg Institut, Slagelse

Mini-biografi: Var søn af en møllebygger, blev opdraget i den kristne tro og begyndte efter endt skolegang selv at undervise. Kom på Snedsted seminarium, tog lærereksamen i 1831 og blev nu ansat på en pige- og drengeskole i Aalborg. Efter to års virke overtog Christen Christensen Møller pigeskolen og bestræbte sig på, i samarbejde med sin hustru, at gøre tilværelsen bedre for vanskeligt stillede børn og unge. Blev 1836 valgt til forstander på opdragelsesanstalten for drenge og unge mænd i Flakkebjerg og virkede her resten af sit liv. Den boglige undervisning fandt kun sted om vinteren, om sommeren hjalp de unge til med at drive gården, der med tiden blev et mønsterbrug. De første tyve år stod Møller selv for al undervisning og praktisk arbejde mens hustruen stod for husførelsen, opdragelsen var streng, men kærlig og præget af parrets kristne tro, dog uden tvang i den retning. Fra 1846 fik instituttet bevilliget statstilskud og 1861 fik forstanderparret ret til at oppebære pension fra statskassen. Møller modtog 1847 Pestalozziselskabets pris for sit skrift Om forladte Børns Opdragelse, blev året efter valgt til den grundlovgivende rigsforsamling for Skælskør kredsen, men opstillede ikke siden. Var Dannebrogsmand, Ridder af Dannebrog og modtog Fortjenstmedaljen i guld.