| Mini-biografi: Var søn af en proprietær, kom i malerlære og derefter på Kunstakademiet 1841-48, desuden privatelev hos Martinus Rørbye. Dalsgaard var den maler, der måske mest konsekvent fulgte N.L. Høyens opfordring til at opsøge det folkelige liv, som det levedes i de mest afsides egne af landet. Tilskyndelsen blev også fulgt af Jørgen Sonne, Vermehren og Julius Exner. Dalsgaard skabte sig et navn med sine bondeinteriører med en eller flere personer. Forholdt sig i sine gengivelser af bondestuer samt landsbyværksteder, som den sagligt registrerende maler, i detaljerne den mest pålidelige af samtidens danske genremalere. Nænsomheden i fortælleteknik og den koloristiske behandling, var måske Dalsgaards fineste egenskaber, der også ses i flere af de mindre værdsatte sene værker. F.eks. Ansgarbilledet, hvor en stemningsfuld uskyld er forenet med den naturtroskab, Dalsgaard aldrig slap taget i. Af kendteste malerier kan nævnes: Landskab fra Limfjorden (1846), Bondedreng fra Salling med vadsæk (1847), En læsende pige fra Salling (1851), Mormoner på besøg hos en tømrer på landet (1856), Landsbysnedkeren bringer kisten til det døde barn (1857), En ung pige beder landsbyens gamle postbud besørge et brev (1858), En afsked (1860), Blicher på heden i samtale med tatere (1866) samt To kvinder aflægger besøg hos landsbykunstneren (1873). |
Sorø Ny Kirkegård 2009