© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Christian Bjørn Bakkerud | Dansk racerkører Født lørdag den 3. november 1984 i København Død søndag den 11. september 2011 i London, England |
Mini-biografi: Var søn af en ejendomshandler, kørte gokart fra tiårs alderen, opnåede med tiden gode resultater både i Danmark og udlandet. Christian Bakkerud tog 2002 det store skridt videre til racerbilerne, kørte i den tyske Formel BMW-klasse for VIVA Racing og Team Rosberg. Blev en samlet nummer 15, skulle sæsonen efter køre samme klasse, men måtte opgive på grund af en skadet arm. Skiftede 2004 til engelske baner, startede i sin BMW-racer for at få kendskab til forholdene og sigtede på at komme videre til Formel 3, hvilket lykkedes i 2005. Fik en række podieplaceringer og blev en af de store favoritter, fik 6.pladsen i 2006 og opnåede samme år en løbssejr. Bakkerud skrev nu kontrakt med David Prince Racing i GP2 Series, klassen under Formel 1, kørte 2008 GP2 Asia Series for Super Nova Racing og 2009 i Deutsche Tourenwagen Masters for Colin Kolles-teamet. Deltog her ved 24-timers racerløbet i Le Mans og blev samme år nr.3 i det første af Asian Le Mans Series mesterskabet. Bakkerud opgav sin karriere som racerkører i 2010 og helligede sig arbejdet som eksport-manager i shippingfirmaet ShipCo i London. Blev 2011 dræbt i en soloulykke i sin Audi RS6 nær Wimbledon uden for London. |
|