© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Christian Bang | Dansk købmand, justitsråd og oliemøller Født torsdag den 1. maj 1794 i Vejle Død søndag den 24. juli 1870 i Aarhus |
Mini-biografi: Var søn af en organist, kom efter skoletiden i lære hos en købmand, arbejdede efter læretiden som handelsbetjent i en onkels købmandsbutik og tog i 1820 selv borgerskab. Havde interesse i en oliemølle og købte 1830 oliepressen, flyttede hele virksomheden til Mejlgade 50 og opnåede i 1832 bevilling til at drive oliemølle og sæbesyderi. Christian Bang sad fra 1826 i skolekommissionen, blev 1830 eligeret borger, fik 1838 sæde i borgerrepræsentationen og var dens første formand til 1842, udtrådte efter eget ønske måske på grund af sin konkurs dette år. Var 1841 blevet valgt til stænderforsamlingen som 2. suppleant, sad som decisor i Velgørenhedsselskabet og som revisor i Aarhus Spare- og Lånekasse. Bang fik sin forretning på fode igen, valgtes 1849 til borgerlig rådmand og blev siden genvalgt, men måtte 1866 sige fra på grund af helbredet. Bang var fra 1851 forligelses-kommissær og sad som medlem af direktionen for sindssygehospitalet. Fik titel af justitsråd og blev udnævnt til Ridder af Dannebrog og til Dannebrogsmand. |
|