© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Christian Bohnstedt-Petersen | Dansk direktør, bilimportør og fabriksgrundlægger Født søndag den 27. maj 1894 i København Død mandag den 3. september 1956 i Hillerød |
Mini-biografi: Blev cykelsmed hos sin far og åbnede i 1911 som 17-årig cykelforretningen "Ilford" på Nørrebro. To år efter var motorcykler sagen og i 1916 flyttedes værkstedet til større lokaler på Lyngbyvej. Var selv en ivrig motorcykelrytter og vandt flere løb. Efter en modig tur over Atlanten under den uindskrænkede ubådskrig vendte han hjem med agentur for Metz personbiler og Military motorcykler. Fik i 1918 agentur for de engelske motorcykler Dot og The Sun. Året efter gik Bohnstedt-Petersen sammen med Ejnar Friis-Hansen, der solgte den amerikanske motorcykel Reading Standard og overtog senere også dette agentur. Havdei årene op til 1929 vekslende held med motorcykler og begyndte at importere biler - først Durant, senere Chrysler og Plymouth, der blev samlet i Frihavnen. Problemer med den amerikanske valuta under 1930'ernes depression fik Bohnstedt-Petersen til at skifte til europæiske mærker som Renault, Audi, DKW, Horch og Wanderer, men vigtigst var agenturet for Daimler Benz - i 1934 blev den første Mercedes samlet i Danmark. Under krigen producerede firmaet gasgeneratorer til biler og først i 1951 begyndte man igen at føre Mercedes biler og busser og havde samlehal for lastvogne i Hillerød. Ved Bohnstedt-Petersens død i 1956 overtog sønnen Henry ledelsen af firmaet. |
|