© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Johan Christian Emil 'Emiland' Andersen | Dansk maler og billedhugger Født onsdag den 12. marts 1890 på Frederiksberg Død fredag den 14. februar 1975 i København |
Efterlysning: Vi mangler oplysninger om denne persons gravsted. Kan du hjælpe med information herom, eller endnu bedre: sende et godt foto af gravstedet? Læs evt. mere Om siden.
Kontakt - På forhånd tak.
|
Mini-biografi: Var søn af en styrmand, kom efter skoletiden i lære hos en konditor, men valgte efter uddannelsen at stræbe efter en kunstnerisk karriere. Gik på Frede Aamodts Tegneskole samt Teknisk Skole, blev i 1915 optaget på Kunstakademiets Billedhuggerskole i København og modtog undervisning af professor Vilhelm Bissen til 1918. Udførte buster samt figurer, beskæftigede sig tillige med maleri i form af bl.a. landskaber og nature morte. Antog kunstnernavnet Christian Emiland, viste sine værker første gang på Kunstnernes Efterårsudstilling, deltog her yderligere tre gange, udstillede 8 gange på Charlottenborgs Forårsudstilling og en enkelt gang ved Efterårsudstillingen. Præsenterede bl.a. en buste af sig selv, af hustruen, af skuespilleren Johannes Ring og folketingsmand A.C. Meyer samt et maleri med titlen Ny Østengaards brand natten mellem 11.-12. oktober. Fremstillede et forslag til en brønd båret af tre gråmunke, der var tænkt opstillet på Gråbrødre Torv, men forslaget blev forkastet. Christian Emiland modtog flere gange midler fra Statens Kunstfond, fik penge fra Hielmstierne-Rosencrone fonden til brug for et arbejde til Olympiaden i Paris 1924 og tildeltes i 1941 August Schiøtts Mindelegat. |
|