© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Christian Henrik Brasch | Dansk forfatter, præst og historiker Født søndag den 4. august 1811 i Aalborg Død mandag den 28. maj 1894 i København |
Mini-biografi: Var søn af en præst, blev student fra Aalborg Skole i 1830, læste derefter selv til præst og tog eksamen i 1935. Var huslærer på Bregentved i 9 år og underviste her den senere udenrigsminister lensgreve Frederik Georg Julius Moltke. Christian Henrik Brasch var på studierejse til München, Rom og Berlin for at se på forholdene i de forskellige landes kirkesamfund. Blev i 1847, på sin arbejdsgiver grev Adam Wilhelm Moltkes anbefaling, kaldet til præst ved Vemmetofte Kloster. Begyndte at interessere sig for stedets historie og gav sig til at granske i det store arkiv, resultatet blev tre bind med en omfattende beskrivelse af Vemmetoftes historie som herregård, slot og kloster. Brasch fortsatte med at studere historie, især tiden omkring Christian V, skrev bl.a. Griffenfelds Kjærlighed til Charlotte Amélie la Trémouille, prinsesse af Tarent, Det polske kongevalg 1674, med hensyn til prins Georg af Danmark, Prins Georg af Danmark i hans ægteskab med dronning Anna af Storbrittannien samt Gamle ejere af Bregentved 1382-1740. Brasch var Ridder af Dannebrog og blev i 1876 medlem af Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie. |
|