© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Niels Christian Nielsen | Dansk bådbygger Født onsdag den 4. februar 1914 på Fejø Død torsdag den 12. august 1982 i Østerby, Fejø |
Mini-biografi: Var søn af en bådebygger, blev opkaldt efter denne og kom i lære som bådebygger på faderens værksted i det historiske træskibsmiljø i Dybvig Havn. Arbejdede dog de sidste tre år af læretiden hos Emanuel Mortensen på naboværftet og var udlært som bådebygger i 1934. De to familieværfter har en lang fælles historie, gennem mere end 130 år blev der bygget hundredvis af både og joller, en stor del af produktionen bestod af de berømte Fejø-drivkvaser. Familierne Mortensen og Nielsen var nok konkurrenter, men samarbejdede alligevel på fredelig vis og begge havde tradition for at oplære konkurrentens sønner. I 1961 blev der alene på Nielsens bådebyggeri bygget 340 større og mindre fartøjer, heraf 40 Fejø-drivkvaser, ifølge en artikel Niels Christian Nielsen havde i Handels- og Søfartsmuseets årbog det år. Nielsen fremstillede nogle rigtig fine skibsmodeller, der kan ses på Kronborg, var i besiddelse af en stor viden indenfor sit fag og udgav først i 1970'erne bogen Danske bådtyper. Var rådgiver og æresmedlem af Træskibs Sammenslutningen. |
|